Bøger der har gjort indtryk ud over det sædvanlige, har vi alle sammen læst.

Her er så tre af mine.
Jonathan Livingston havmåge af Richard Bach.
Jonathan Livingston havmåge af Richard Bach kender mange af os som en lidt fin historie, men for mig kom den til at betyde lidt mere.
Den udkom i 1970 og det er omkring det tidspunkt jeg læste den (som en ung mand på 18-19 år).
PS. Den er også filmatiseret med musik af Neil Diamond- se den på Youtube!
Jeg hørte til de unge mennesker der havde begivet sig ud i en søgen efter “mening med tilværelsen”, så den var jo næsten en åbenbaring.
Vel egentlig også et glimrende eksempel på det som nogle har den opfattelse af – at nogle bøger dukker op når man har brug for dem (muligvis fordi man kigger efter dem 😉
Jonathans søgen efter at række ud over det som alle de almindelige måger gjorde, og de strabadser han måtte gennemgå for at nå til en større erkendelse og et meningsfyldt liv, var lige præcis noget jeg kunne bruge på det tidspunkt – og lur mig om ikke mange læsere af bogen har haft det på samme måde.
Skæbnespydet af Trevor Ravenscroft.
Bogen udkom på dansk i 1973 i en serie som hed Atlantis bøgerne, der alle omhandlede mere eller mindre occulte emner og filosofi, så selvfølgelig købte jeg hele serien.
Historie, – og især den lidt alternative har altid interesseret mig.
Der er desværre også skrevet rigtig meget der tangerer noget vrøvl, men her var lidt i den seriøsere ende, syntes jeg.
Denne handler om de occulte strømninger omkring Hitler og hans fascination og søgen efter midler til at øge hans magt med alle midler.
Bogen er skrevet af Trevor Ravenscroft der var britisk officer under anden verdenskrig hvor han fik et par år i en tysk koncentrationslejr for at prøve at dræbe Rommel i Afrika.
Efter krigen studerede han medicin, blev senere journalist og fik en broget karriere med mere eller mindre mystisk bogskrivning og virke. Det der fangede mig ved bogen var nok at den fremtræder virkelig veldokumenteret på mange punkter, så dengang så jeg den som seriøs historielæsning, men en indfaldsvinkel der passede mig fremragende.
Teser om eksistensen af kærlighed af Torben Guldberg.
Bogen indtræder i en lang række af historiske og lidt mystiske bøger som hører til en af mine favorit kategorier. Den udkom i 1911 og er således for mig ikke ungdomslæsning som de to ovennævnte.
Det er en roman bygget over temaet udødelighed.
De fleste af os er ikke overvældende begejstret over tanken om at vi skal herfra på et tidspunkt, men hvad nu hvis vi ikke skulle?
Romanen ( yderst velskrevet) handler om en alkymist der lever i flere århundreder – og konsekvensen heraf, blandt andet det konstant at miste.
Ved siden af at være en mytisk/magisk fortælling, specielt om kærlighed af forskellig slags, lægger den konstant op til personlige overvejelser omkring holdninger og tanker – den opfordrer mellem linjerne til at stille spørgsmål og gøre overvejelser.
Historisk research har det heller ikke manglet på og det gør at den er inden for en vis troværdig ramme, som jeg mener er et must i den type bøger.
En muligvis undervurderet bog – så læs den!