Umberto Eco skrev da noget mere end "Rosens navn".

Umberto Eco stiftede jeg bekendtskab med da jeg læste “Rosens Navn”,

Det var længe før jeg så filmen og da jeg også er til lidt små-occulte, historiske krimier var jeg solgt på stedet. Hvad jeg holder af ved den slags bøger, er blandt andet når forfatteren har sat sig seriøst ind i emnet – og der må man sige at Umberto Eco ikke springer over hvor gærdet er lavest.
Den næste jeg læste var Foucaults pendul – og så var jeg da bare helt solgt.
Den lange række af utroligt velskrevne bøger der kom efter, har et meget varieret indhold, hvoraf ikke alle lige er min stil. Fælles for dem er dog at Umberto Eco er en meget vidende og grundig mand. Alene hans viden og skrivestil gør næsten bøgerne læseværdige uanset smag.
Den sidste jeg læste var “Kirkegården i Prag” som er tilstrækkelig “mystisk” til at være interessant for mig – og stiller nogle meget aparte og dog relevante spørgsmål til tilværelsen.
Jeg kan ikke forestille mig at der i hans omfattende forfatterskab ikke findes noget for enhver læser.