Fordybelse i bøger

Fordybelse har muligvis en forskellig betydning for os læseheste?

Fordybelse betyder i følge Den danske ordbog: “at gøre mere intens, inderlig, dybdegående, at koncentrere sig fuldstændig.

Det passer ikke rigtig på min “fordybelse” – eller er i hvert fald dårligt udtrykt og slet ikke dækkende.
Muligvis passer det nogenlunde hvis der er tale om lærebøger, hvor man skal fokusere på en opgave hvor hjernen er et læseredskab, men i min læseverden er det heldigvis ikke mere et spørgsmål om at præstere.

Det jeg forbinder med fordybelse er nærmere at blive helt væk, at droppe sin jeg-fornemmelse og bevæge sig ind i et andet univers hvor tid og omgivelser bliver noget ikke eksisterende.
En nærmest meditativ tilstand hvor der gælder helt andre parametre hvor de fysiske lovmæssigheder ingen rolle spiller. En bevægelse ind i de uendelige muligheders land hvor tanker bliver en egenrådig størrelse der bevæger sig fra de yderste galaxer til ind i microkosmos uden det ringeste besvær og med den største selvfølgelighed.

Vigtigheden af læsning kan vanskeligt overvurderes.

For mig at se er dannelsen af indre billeder i forhold til at få dem præsenteret som film på en digital skærm af uvurderlig betydning for fantasi og kreativitet og kan på ingen måde erstattes af pixels på en skærm.
Og ja – det er også muligt at forsvinde helt væk i et computerspil eller en film, men det ser jeg lidt som en slags surrogat-fantasi (sur gammel mand) med færdige billeder serveret uden egen indsats, af medier i den ydre verden – ofte med et slet skjult formål.
Hvor mange af os har ikke læst en spændende bog og når vi efterfølgende ser filmen, finder den mangelfuld/lidt farveløs – eller at den overhovedet ikke rammer de billeder vi selv havde dannet.
Vores egne indre billeder var langt mere fantastiske og levende – og meget virkelige i øjeblikket.
Umberto Eco spørger: ” Virkeligheden – findes den virkelig”.
Det kan man godt have en seriøs tvivl om, da vi jo tilsyneladende alle danner vores egen – og yderst forskellige virkeligheder, ud fra de input vi nu engang får gennem tilværelsen.
Der foretrækker jeg helt klart en virkelighed baseret på mine egne billeder frem for en serveret verden gennem computere – og måske er sandsynligheden for at jeg bliver inspireret til at foretage mig anstændige handlinger frem for skrækkelige ting tilsvarende mindre – det er i hvert fald et synspunkt.