Arturo Pérez-Reverte er en udsøgt fornøjelse!

Arturo Pérez-Reverte kom snigende ind i min tilværelse.

Den første bog jeg læste af ham var ikke et digert værk, men en forholdsvis beskeden bog – “Fægtemesteren”. Den gjorde stort indtryk på mig på grund af de fantastiske beskrivelser af fægtningens finesser. Først troede jeg det nærmest var en biografisk roman skrevet af en af Spaniens store fægtere som var vokset op med en kårde i hånden og havde tilbragt hele sit liv som fægter.
Jeg tænkte ikke videre over det før jeg fandt en bog mere af forfatteren “Dumasklubben”, senere filmatiseret med titlen “The Ninth Gate”, med Johnny Depp i hovedrollen som den lidt slyngelagtige antikvarboghandler. Da jeg jo har et vist kendskab til handel med bøger, tillige med en slet skjult interesse for små-occulte bøger (se mere her), var det lige en bog i min smag – og besynderligt nok efterlod den det samme indtryk som Fægtemesteren – jamen manden må have tilbragt hele sit liv som antikvarboghandler, med den viden og indsigt i miljøet.

Sådan blev det ved!
“Sydens Dronning” – jamen har han også været narkohandler?
“Tangodanseren” Jamen har han boet hele sit liv i Brasilien og ikke lavet andet end at danse?
“Det Flamske Maleri” Jamen har han været skakspiller på højt niveau?
“De navnløse skibes kirkegård” Har han nu også været sømand?
“Trommeskindet”, jamen har han nu også arbejdet i Vatikanet, hvor skulle han ellers have insiderviden fra?

Kaptajn Alatriste.

Da jeg så læste romanerne om Kaptajn Alatriste (Filmet med Viggo Mortensen i hovedrollen), var min illusion for længst bristet, desuden foregår historierne i 1600 tallet, men den samme grundighed gav næsten det samme indtryk af realisme.
Man kunne dufte duftene af elendighed og smage krudtrøgen.
De fem bøger vidner så til gengæld om en stor historisk viden og indsigt i Spaniens mere eller mindre brogede forhistorie og et grundigt kendskab til intriger og skumle sammensværgelser.

Prøv nu bare at læse en af bøgerne!

Det er bøger der er egnet til at forsvinde i, – spækket med krimihandling, eller i hvert fald spænding.
Sproget er voldsomt beskrivende på den måde at man “ser” scenerne, fornemmer duftene og miljøet, ja nærmest deltager levende som tilskuer til begivenhederne.
En udsøgt fornøjelse fra ende til anden for langt de fleste bog/spændings-elskere – og jeg har en idé om at Arturo Pérez-Reverte faktisk også holder at skrive, da han mobiliserer en enorm grundighed og viden – et kæmpe arbejde, måske også for hverken at skuffe læseren eller sig selv.