Henrik Swane var ikke som folk er flest – heldigvis!
Henrik Swane har jeg før skrevet om, men her bruges bogen som et eksempel på en glimrende biografi om en person der kun er “verdenskendt” på Sjælland – og omegn. Biografien kan mageligt læses med fornøjelse – også selv om man ikke kendte Henrik.
Henriks historie, glimrende skrevet af Lisbeth A Rasmussen, kommer hele vejen rundt i Henriks univers og er illustreret med mange herlige fotos – ofte taget af Henrik selv.
Som søn af maleren Sigurd Swane og opvokset i miljøet på “Malergården” er der rigeligt med anekdoter at tage af.
Henrik og jeg.
Vi havde en fælles passion for antikke, gamle sager – og genbrug som Henrik helt gik ind for. I vores sammenhæng var det meget ældre radioer som Henrik havde flere hundrede af – og da jeg lejlighedsvis solgte lidt klenodier, var bunden lagt til et bekendtskab som varede en del år og indebar mange spændende samtaler under kaffedrikning.
Henrik havde en lidt besynderlig evne til at inspirere. Han kunne fortælle anekdoter i en lind strøm og havde stor viden om mange af tilværelsens aspekter. Det var faktisk ikke muligt at være sammen med Henrik ret lang tid uden at blive “tvangsinspireret” af hans ofte lidt skæve indfaldsvinkler til tilværelsen.
Det gav sig til udtryk i at han nok simpelthen var sig selv og sine holdninger meget bevidst og stod 100% ved alt hvad han foretog sig. Han havde ofte nogle lidt aparte meninger, som ved nærmere eftersyn viste sig helt at holde vand og mane til eftertanke.
I sine yngre dage var Henrik kunstmaler lige som resten af familien, men han blev helt solgt til fotografering da han fik anskaffet et Leica kamera – og han kunne aldrig finde på at tage foto med andet end et af sine elskede Leica’er, hvor han også altid søgte de utraditionelle vinkler og motiver, blandt andet som den nok eneste “godkendte” fotograf til BZ’ernes aktioner i København, der er eksempler på i bogen.
Lidt Henrik
Henrik var i sine unge dage blevet fristet til at sælge lidt af faderens malerier (290 stk. så det var da lidt) for at få penge til kameragrej og dagen og vejen. Det greb så lidt rigeligt om sig, da det jo gik ganske fremragende med salget, blandt andet fordi han solgte dem alt for billigt.
Da familien så kom hjem fra Spanien blev han anmeldt (af sin søster, som han aldrig har bebrejdet for det) for tyveri og fik en dom på 3 års fængsel. Han fortalte mig, at efter løsladelsen præsenterede han sig altid:
“Henrik Swane, billed-hugger – det har jeg dom for at være”
Henrik gik altid med sin karakteristiske alpehue, der faktisk indeholdt en lille hemmelighed. Da han sad i Vestre fængsel var der frygtelig koldt og han fandt så ud af, at ved at komme et viskestykke i alpehuen, kunne han bedre holde varmen, en vane han bibeholdt.
TV 2Øst besøgte i 2010 Malergården og lavede en glimrende film om Henrik – den kan ses her.
1 thought on “Henrik Swane biografi.”