Eventyret har den eviggyldige tilgang til tilværelsen!
Eventyret er heldigvis stadig gangbar læsning for både unge og gamle.
Jeg hører rigtig tit at man køber eventyr fordi man selv har fået læst dem som barn og haft en rigtig rar oplevelse, som man gerne vil give videre til sine børn eller børnebørn.
For mit eget vedkommende var starten en blandet fornøjelse!
Det første eventyr jeg husker er H.C. Andersens “Den lille pige med svovlstikkerne”
Min mor havde ganske kreativt indbundet et eksemplar i noget overskydende tapet (1958) fra huset, og begge mine forældre læste gerne højt af den (jeg har den stadig).
Jeg var glad for højtlæsningen og den rare forældrekontakt, men historierne gjorde mig uendelig ked af det.
Hvorfor var der dog ikke nogen der tog sig af den lille pige med svovlstikkerne?
Det forstod jeg ikke – og var så min første oplevelse af, at retfærdighed og medfølelse skulle man ikke altid forvente i denne verden.
Jeg har siden ikke beskæftiget mig ret meget med H.C. Andersen (måske jeg fik et traume), selv om jeg da selvfølgelig kender en del af eventyrene – det kan man vanskeligt have undgået i min generation.
Der er skrevet en uendelighed af digre værker der analyserer hans liv og virke – men jeg tror bare at han egen grundstemning var “at være ked af det” og jeg syntes han ofte har det problematisk med at viderebringe glæde og håb til barnlige sjæle.
Jeg kan dog godt lide “Kejserens nye klæder” 😉 – tidløs og højaktuel – et mesterligt påfund!
Eventyrets verden er nærmest uendeligt!
Nisser i hverdag og fest kender mange af os som en fremragende højtlæsningsbog, med underholdning til mange timer. Den er blevet lidt kult og er særdeles eftertragtet i pæn stand.
Vidste du så at Paul McCartney har begået en børnebog? –
Og at Eckhart Tolle har skrevet en børnebog om drengen der opdagede “Nuets Kraft”?
Pigen der ville redde bøgerne nænner jeg næsten ikke at sælge, for det er da et ophøjet formål.
Alice i Undreland er en lidt anden version af klassikeren.
Ivan Krylovs fabler giver som de fleste eventyr fra “Udlandet” et rigtig godt indblik i kulturen og folkesjælen.
Og sådan kunne jeg godt blive ved.
Jeg håber og tror på, at eventyrbøger aldrig bliver erstattet af iPads – der er noget helt særligt ved højtlæsning af den slags – og i de fleste tilfælde får vi voksne jo også lidt/en hel del, ud af historierne.