Den mystiske boghandler er jeg blevet kaldt, lige som jeg er blevet kaldt en noget occult boghandler – og begge dele vist lidt med rette.
Det kræver nok en forklaring ud over min interesse for lidt sære bøger.
Tilværelsens tilfældige u-tilfældigheder.
Jeg har altid været en stor tilhænger af det vi ikke ved – og tilfældets mystik, som jeg har oplevet så mange gange at jeg helt kan komme til at tvivle på tilfældigheder.
Den nok tidligste erindring jeg har om min rejse i bøgernes mystik stammer vist fra da jeg var omkring 15 år, for 50+ år siden.
På det tidspunkt gik jeg i realskolen og var mildest talt ikke begejstret for det. Det bevirkede blandt andet at jeg pjækkede alt det jeg kunne og tilbragte det meste af tiden på det gamle bibliotek i Holbæk.
Man kunne bevæge sig ned igennem biblioteket og bøgerne stod så i nogle niecher på vejen. Jeg havde en leg – eller en måde at finde bøger på der kunne interessere mig – eller rettere sagt, jeg lod bøgerne finde mig.
Når jeg bevægede mig rundt på biblioteket prøvede jeg at skærpe min opmærksomhed hen imod hvilken bog som gerne ville læses af mig og lod mig lede af fornemmelsen for at lige netop den var vigtig for mig lige nu. Det betød blandt andet at jeg fik læst en masse bøger jeg ellers ikke ville have fået læst – og også at jeg af og til ”fandt” bøger som umiddelbart slet ikke gav mening, men som jeg tro imod min intuition trods alt læste og sært nok altid fandt et eller andet brugbart i alligevel.
Jeg tror at stort alle ”bognørder” har oplevet af uransagelige årsager at blive draget imod en bog på nærmest magnetisk vis, som en uundgåelig trang.
Den spirituelle filosofi gør sig ofte til talsmand for at vi gennem tilværelsen kommer ud for, ikke det vi nødvendigvis ønsker, men det vi har brug for. Det er selvfølgelig en sandhed med gevaldige modifikationer, men ikke desto mindre må det vel siges at være en rimelig fornuftig holdning, at vi prøver at få det maximale ud af, hvad det så end er – tragisk eller glædeligt.
Angående bøger er der mange der påstår at bøgerne kommer til os når vi har brug for dem til erkendelse og viden omkring vores situation eller interesse. Her må jeg vist trække lidt i land, men bestemt ikke helt.
Citat af Einstein: Der findes kun to måder at leve livet på. Den ene er som om ingenting er et mirakel. Den anden er som om alting er et mirakel. – Jeg napper den sidste!
Virkeligheden – eksisterer den virkelig – eller er det en surrealistisk opfindelse?
Det leder mig hen til tanken om, at det vi kalder virkeligheden – er en virkelighed vi hver især har skabt os gennem oplevelser og holdninger.
Umberto Eco spurgte: Virkeligheden, findes den virkelig?
Det gør den vel – men er i min optik noget yderst personligt og der foretrækker jeg absolut min version om at det mystiske, det vi ikke ved – og tilsat lidt af det psykiateren C.G. Jung kalder synkronicitet som en lim der af og til, uden for vores indflydelse, binder det hele sammen, – hvis det vel og mærke bliver kombineret med tesen om at vi dybest set intet ved og derfor laver rum til det uforklarlige.
Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen var kørt helt fast i sin bog om Hildegard af Bingen
Et glimrende eksempel på intuitiv åbenhed for de små mirakler.
Citat fra en glimrende artikel i Information der blandt andet handler om uventet inspiration.
»Så skete det en grå regnvejrsdag, at jeg skulle ud at købe ind. Jeg tog i Fakta og havde egentlig lidt travlt, børnene var derhjemme, men pludselig fik jeg en stærk fornemmelse af, at jeg skulle tage til stranden, og at jeg dér ville møde nogen. Jeg cykler ellers aldrig til stranden, og vejret var gråt og trist, men da det kun ville tage et kvarters tid, besluttede jeg alligevel at gøre det.«
»Da jeg nærmede mig, fik jeg øje på en skikkelse. Det viste sig at være en schweizisk kvinde, der arbejdede på Gyldendal, så jeg kendte hende perifert, men jeg tænkte, at det da umuligt kunne være hende, jeg skulle møde. Jeg standsede imidlertid og snakkede med hende, hun spurgte til bogen, jeg fortalte om min frustrationer, og så viste det sig, at hun havde skrevet en afhandling om Hildegards opfattelse af seksualitet!«
– Hvilket selvfølgelig bragte forfatteren til klarhed om hvordan det videre forløb skulle være.
Hvor stor er sandsynligheden lige for sådan en hændelse?
Den slags indskydelser har jeg lyttet trofast til hele mit liv, fordi jeg tidligt oplevede hvor fantastisk en hjælp det kunne være (og egentlig også blev bange for at overhøre dem).
Det er vel også muligt, at jo mere vi lytter og er opmærksomme, jo flere af den slags oplevelser kommer der.
Jeg har altid ment at alle de store og væsentlige ting/forandringer i tilværelsen er baseret på den slags ”tilfældigheder” – og ikke på nogen måde noget vi kan tænke os til eller beslutte skal ske.
Nu leder jeg ikke mere selv efter bøger mere på den måde som da jeg var yngre – men bliver dog stadig forundret over hvad jeg finder på min vej – og det sker tit.
Et nyligt eksempel.
Jeg sælger jo lidt af mine bøger og i sidste måned fik jeg solgt en lidt usædvanlig bog som jeg egentlig fortrød at jeg solgte. Dagen efter fandt jeg netop den på et loppemarked til 16 kr. Hvor stor er sandsynligheden lige for det?
Det har i min verden absolut intet med overtro (eller tro) at gøre, jeg nøjes med at konstatere med stor tilfredshed at det sker hele tiden uden at interessere mig for, hvorfor det gør det.
Når jeg sælger nogle af mine bøger, så lægger jeg af og til en ekstra bog i pakken, hvis jeg fornemmer at det kunne være godt for modtageren – og jeg må sige, at jeg ofte får en respons om at det var velvalgt – så lidt occult er man vel altid 😉